Coaching

God coaching kan give klarhed og nye erkendelser

Coaching

Coaching er en ligeværdig samtale, præget af nærvær og engagement, og den foregår i et magtfrit rum. Fokus er hjælp til at se nye veje og målet kan være læring, øget klarhed og ny erkendelse. Coaching kan også være rettet mod et konkret problem eller noget, man gerne vil ændre.

Indsigtscoaching og personlig udvikling

Her er fokus at få det bedste ud af sin situation og finde tilliden til at kunne rumme det, der måske er svært. Ønsket kan være opstået i forbindelse med skift i livssituation, f.eks. nyt arbejde eller skilsmisse eller de naturlige overgange i livet, f.eks. overgangsalder eller at blive pensionist.

Sundhedscoaching

Ønske om ændringer i livsstil kan f.eks. være motiveret af potentiel sygdom eller forværring af eksisterende sygdom. Det kan f.eks. handle om ønske om rygestop, vægttab, ændring i spise- og motionsvaner, søvn- og hvilemønster.

Stresscoaching

Udgangspunktet er i din aktuelle situation – hvor belastet du er her og nu, og hvilke tiltag det kræver. På sigt får du redskaber til at kende forskel på god og dårlig stress, samt udvikle en personlig afspændings- og genopbygningsstrategi.

Når vi har aftalt en tid, vil jeg bede dig sende et temabrev, så du får klargjort dine tanker og jeg kan forberede mig.